Hertil anvender vi medicinsk godkendt teknologi til at træne hjernens selvregulerende evner. Ved hjælp af avanceret EEG-teknologi (Elektroencefalografi) måles din hjernes elektriske aktivitet. Apparatet registrerer, hvordan din hjerne arbejder, og gør det muligt for hjernen at se og interagere med sin egen aktivitet i realtid gennem lyd, taktile og visuelle signaler.
Forbedre din koncentration, reducér stress og opnå mental balance på en naturlig måde ved at træne din hjerne med teknologi.
Neurofeedback er en avanceret, individuel træningsmetode, der hjælper med at fremme sund regulering og god hjerne-funktion. Træning kan lindre symptomer, forbedre livskvaliteten og optimere mentale evner – både for personer med udfordringer og for dem, der ønsker at præstere på topniveau.
Genvinde mental styrke og performance-confidence efter en skade.
Men Neurofeedback kan også være relevant for mange andre symptomer og udfordringer, da metoden arbejder med hjernens grundlæggende evne til at regulere sig selv.
Hvis du overvejer om Neurofeedback kunne være noget for dig, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne med at afklare, om metoden kan være relevant for dine specifikke behov. Kontakt os her >
Neurofeedback er træning af hjernens autonome nervesystem ved hjælp af avanceret teknologi.
Det er ikke en terapeutisk samtale eller traditionel behandling, men derimod en målrettet, non-invasiv træning, hvor du lærer at optimere din hjernes funktion gennem øjeblikkelig feedback.
Et forløb består af 20 sessioner af 1 times varighed, der afholdes 2 gange om ugen. Studier viser, at hjernen hermed får de nødvendige repetetioner igennem træning til at genoprette balance og selvregulering.
Personer med dyb traume historik
For denne gruppe bør der forventes yderligere sessioner for at opnå genopretning af mental balance med langvarige effekter. Antallet af ekstra sessioner tilpasses individuelt efter behov.
Efter de 20 grundlæggende sessioner er der mulighed for at blive endnu skarpere igennem Synchrony og Alpha-Theta træningsform eller tilføjelser af flere træningssites af hjernen, dette forudsætter dog at der er skabt en baseline igennem de 20 grundlæggende sessioner.
Eksempler på disse kunne være:
Til dig, der ikke bor i området og kommer hertil for et intensivt træningsforløb er det muligt at træne op til 3 gange om dagen. Den første dag trænes der kun én session, og derefter op til 3 sessioner om dagen. Efter hver session skal der gå mindst 1 time og 15 minutter, før næste træning igangsættes.
BodyBank tilbyder overnatning i form af:
Vi starter med en kort samtale, hvor vi kortlægger dine udfordringer og mål for træningen. Du får forklaret, hvordan træningen foregår, således at der skabes et trygt rum og vi tilpasser et forløb, der matcher dine behov.
Du sidder afslappet i en stol, mens der placeres elektroder på dit hoved. Disse måler din hjernes aktivitet og giver feedback via lyd og billeder på en skærm. Træningen er skånsom – du skal ikke gøre noget aktivt, udover at lade hjernen reagere på feedback.
Undervejs justerer vi træningen, så den hele tiden tilpasses din hjernes udvikling. Vi følger din progression og tilpasser elektrodeplaceringer for at opnå de bedste resultater.
Efter 20 sessioner vil de fleste opleve varige forbedringer. Herefter kan der trænes kvartalsvis for at:
A. Vedligeholde den grundlæggende træning af nervesystemet.
B. Forebygge tilbagefald og sikre, at effekten forankres.
Neurofeedback er for alle, der vil træne deres hjerne – uanset om målet er at reducere stress, forbedre søvn, eller optimere mental ydeevne. Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan tilpasse et forløb til dig.
Brug kontaktformularen for at aftale et forløb. Se her >

20 sessioner: 15.000 DKK inkl. 1 gratis indledende samtale og testværktøjer.
Mulighed for ratebetaling efter aftale.
Efter 20 sessioner: 750 DKK pr session.
Priserne er inkl. moms.
Veteraner kan søge finansiel støtte til et træningsforløb via Veteran-centeret. (www.veterancentret.dk). Kontakt din egen veterankoordinator for støtte hertil.
Download folder med priser på forløb her ->
Projektet omfattede 10 patienter med tidlige traumer og kompleks dissociativ lidelse – herunder personer, der har været udsat for vold eller overgreb i barndommen.
Resultater fra Hjørring, Aalborg og Mariagerfjord kommune.
Neurofeedback er et skånsomt og alsidigt værktøj, der hjælper med at genoprette balance og trivsel – uden store krav til modtageren. Derfor indgår den i stigende grad som en støttende indsats i dansk beskæftigelsesindsats, hvor jobsøgende får et ekstra redskab til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Med neurofeedback søger man at dæmpe årsagen til og symptomer på lidelser, som kommer i vejen for en hverdag i trivsel og balance. Indsatsen er mål-rettet funktioner i hjerne og centralnervesystem, hvor der faciliteres nye neuronforbindelser, som kan hjælpe os ud af fastgroede mønstre.
Læs mere om anvenvendelse af Neurofeedback træning i nedenstående studier.
Neurofeedback hjælper med at regulere hjernens aktivitet og reducere hyppigheden og intensiteten af hovedpineanfald. Studier viser, at neurofeedback træning kan genoptræne hjernens evne til at håndtere smerte og stress, hvilket fører til langvarige forbedringer og færre anfald over tid. Mange klienter oplever en reduceret afhængighed af smertestillende medicin, da metoden arbejder med hjernens naturlige evne til at selvregulere og genoprette balance.
Nestoriuc Y, Martin A, Rief W, Andrasik F. Biofeedback treatment for headache disorders: a comprehensive efficacy review. Appl Psychophysiol Biofeedback. 2008 Sep;33(3):125-40. doi: 10.1007/s10484-008-9060-3. Epub 2008 Aug 26. PMID: 18726688.
Neurofeedback kan påvirke hjernen helt ned på neuronplan, hvor træningen kan hjælpe med at stabilisere hjernen og afhjælpe nogle af de mange invaliderende symptomer som kan udvikles efter en hjernerystelse eller hjerneskade.
I den tyske S3-Leitlinie for ADHD hos børn, unge og voksne (udgivet af AWMF, Arbeitsgemeinschaft der Wissenschaftlichen Medizinischen Fachgesellschaften) anerkendes Neurofeedback som en supplementær behandlingsmetode for ADHD der betragtes som en evidensbaseret tilgang, der kan bidrage til at forbedre opmærksomhed, impuls-regulering og hyperaktivitet hos personer med ADHD.
Neurofeedback kan overvejes som en del af en multimodal behandlingsplan, særligt hvis standardbehandlinger (f.eks. medicin) ikke er tilstrækkelige eller ønskes suppleret. I Tyskland tilbyder specialiserede klinikker og terapeuter Neurofeedback som en del af ADHD-behandling, ofte i kombination med kognitiv adfærdsterapi eller medicinsk behandling.
AWMF S3-Leitlinie ADHS (028-045)
Dette studie fra 2022 viser, at Neurofeedback-træning kan forbedre motorisk kontrol og reducere symptomer hos personer med Parkinson’s sygdom og essentiel tremor – to degenerative lidelser, der påvirker nervesystemet. Da disse sygdomme er progressivt forværrende, understreger studiet vigtigheden af kontinuerlig træning for at opretholde og forbedre hjernefunktioner. Neurofeedback hjælper med at stimulere neuroplastiske processer, der kan modulere unormale hjernebølger forbundet med tremor og bevægelsesforstyrrelser. Resultaterne peger på, at regelmæssig træning kan bremse symptomerne og forbedre livskvaliteten for patienter med neurodegenerative lidelser.
Legarda SB, Michas-Martin PA, McDermott D. Managing Intractable Symptoms of Parkinson's Disease: A Nonsurgical Approach Employing Infralow Frequency Neuromodulation. Front Hum Neurosci. 2022 Jul 8;16:894781. doi: 10.3389/fnhum.2022.894781. PMID: 35880105; PMCID: PMC9308006.
Metaanalysen viser, at EEG-biofeedback (neurofeedback) signifikant reducerer anfaldsfrekvensen hos patienter med epilepsi, der ikke responderer på medicinsk behandling. 74% af patienterne oplevede færre anfald efter neurofeedback træning.
Tan G, Thornby J, Hammond DC, Strehl U, Canady B, Arnemann K, Kaiser DA. Meta-analysis of EEG biofeedback in treating epilepsy. Clin EEG Neurosci. 2009 Jul;40(3):173-9. doi: 10.1177/155005940904000310. PMID: 19715180.
En videnskabelig case study dokumenterer, hvordan intensiv Neurofeedback træning hjalp en olympisk atlet med at genvinde mental styrke og 'performance-confidence' efter en skade. Træningen resulterede i en øget amplitude af hjernebølger forbundet med opmærksomhed og selvregulering (f.eks. beta-aktivitet i den præfrontale cortex). Atleten oplevede en signifikant forbedring i evnen til at monitorere og regulere sin mentale tilstand, hvilket direkte påvirkede hans præstationsevne
Graczyk M, Pąchalska M, Ziółkowski A, Mańko G, Łukaszewska B, Kochanowicz K, Mirski A, Kropotov ID. Neurofeedback training for peak performance. Ann Agric Environ Med. 2014;21(4):871-5. doi: 10.5604/12321966.1129950. PMID: 25528937.
Peniston-protokollen (1995) er en banebrydende neurofeedback-metode, der oprindeligt blev udviklet til behandling af alkoholafhængighed og PTSD. Protokollen kombinerer temperatur-biofeedback med 20-30 sessioner Alpha-Theta neurofeedback for at skabe dyb afslapning og stimulere en meditativ tilstand mellem søvn og vågenhed. Denne tilgang er videnskabeligt dokumenteret til at reducere depression, angst, PTSD-symptomer som mareridt og flashbacks, samt forebygge tilbagefald i alkoholmisbrug.
Studier viser, at protokollen resulterer i signifikante og langvarige forbedringer, herunder reduktion af PTSD-symptomer og forebyggelse af tilbagefald i alkoholafhængighed. Oprindeligt blev protokollen udviklet til Vietnam-veteraner, der led af PTSD og alkoholmisbrug, men dens effektivitet har siden vist sig relevant for en bredere målgruppe. Metoden forbedrer de psykologiske træk, der er forbundet med traumer og misbrug.
Saxby E, Peniston EG. Alpha-theta brainwave neurofeedback training: an effective treatment for male and female alcoholics with depressive symptoms. J Clin Psychol. 1995 Sep;51(5):685-93. doi: 10.1002/1097-4679(199509)51:5<685::aid-jclp2270510514>3.0.co;2-k. PMID: 8801245.
Et meta-studie fra 2023 undersøger effekten af Neurofeedback-træning på kognitive og følelsesmæssige funktioner. Studiet konkluderer, at Neurofeedback signifikant forbedrer opmærksomhed, arbejdshukommelse og følelsesmæssig regulering. Resultaterne viser, at metoden er særligt effektiv til at reducerer symptomer på ADHD, angst og stress relaterede lidelser.
Neurofeedback fremmer hjernens neuroplastiske evne til at genoptræne og optimere funktioner, hvilket gør den relevant for både kliniske og performance-relaterede formål. Studiet understreger, at regelmæssig træning kan føre til langvarige forbedringeri mental sundhed og kognitiv ydeevne. Dette gør Neurofeedback til et videnskabeligt underbygget værktøjfor alle, der søger at optimere deres mentale kapacitet. Studiet inkluderer data fra flere randomiserede kontrollerede forsøg.
Askovic M, Soh N, Elhindi J, Harris AWF. Neurofeedback for post-traumatic stress disorder: systematic review and meta-analysis of clinical and neurophysiological outcomes. Eur J Psychotraumatol. 2023;14(2):2257435. doi: 10.1080/20008066.2023.2257435. Epub 2023 Sep 21. PMID: 37732560; PMCID: PMC10515677.
Sebern Fisher’s arbejde med neurofeedback og traume, særligt hos kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, peger på vigtige neurobiologiske ændringer, herunder øget blodgennemstrømning i cerebellar vermis (den lille hjerne). Denne hyperaktivitet i cerebellar vermis er forbundet med overarousal – en tilstand af kronisk hypervigilans og dysreguleret stressrespons, der ofte manifesteres som kropslig spænding, vrede eller følelsesmæssig ustabilitet.
I sin bog, "Neurofeedback in the Treatment of Developmental Trauma: Calming the Fear-Driven Brain", beskriver Fisher, hvordan neurofeedback træning målrettet cerebellar vermis og andre dysregulerede hjerneområder kan reducerer symptomer på traume, såsom flashbacks, angst og kropslig vrede. Metoden fungerer ved at træne hjernen til at skifte fra overarousal til en mere afbalanceret tilstand, hvilket kan forbedre følelsesmæssig regulering og kropslig ro. Dette er særligt relevant for kvinder med udviklingstraumer, da neurofeedback kan hjælpe med at integrere og bearbejde de fysiologiske og psykologiske spor af misbrug.
Bog: Neurofeedback in the Treatment of Developmental Trauma: Calming the Fear-Driven Brain, 2014. Published byNorton Professional Books. 978-1-324-08217-0
En artikel fra Arizona State University beskriver hvordan Neurofeedback
kan blive en naturlig del af ledelsesudvikling– ligesom fitness og coaching – ved at skærpe 'executive control': evnen til at træffe beslutninger under pres og regulere følelser som åbner for en mere visionær og transformativ ledelse. Forskning fra ASU viser, at metoden direkte forbereder hjernen til peak performance, så ledere hurtigere kan mestre komplekse udfordringerog udfolde deres fulde ledelsespotentiale. I stedet for at vente på, at erfaring alene former ledere, gør neurofeedback dem klar til at lære og lede på et højere niveau – fra dag ét.
Neurofeedback: The future of leadership training. The business world is on the cusp of using brain rewiring as a routine part of management development, according to new research by Professor of Management David Waldman. 2018-10-29.
Neurofeedback kan også være relevant for mange andre symptomer og udfordringer, da metoden arbejder med hjernens grundlæggende evne til at regulere sig selv.
Hvis du overvejer om Neurofeedback kunne være noget for dig, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne med at afklare, om metoden kan være relevant for dine specifikke behov. Kontakt os via kontaktformularen.